De digitale medier – herunder især sociale netværksmedier af forskellig art – muliggør at børn og unge (og voksne) selv kan producere indhold i tekst, lyd og billeder. Langt de fleste udveksler og deler især med folk de kender, klassekammerater, venner og familie, men nogle børn og unge tiltrækker – somme tider på ganske kort tid – en større mængde følgere og fans på platforme som YouTube og Instagram. Disse børn og unge kan beskrives som microcelebrities (Abidin, 2018); dvs. som kendte inden for en bestemt, afgrænset målgruppe.

Når børn og unge selv producerer indhold, giver de deres følgere mulighed for at få et indblik i deres liv, hvad enten de interesserer sig for computerspil, make-up, slim eller bare viser, hvordan de leger og lever til hverdag. Det, at fremstille video eller billedmateriale, er for en del børn og unge en hobby, som de bruger meget tid på, så de kan blive bedre til redigering osv. Billeder og videoer er naturligvis redigerede, men en af deres primære appeller er deres fremstilling af en tilsyneladende autenticitet og et kig bag facaden ind i hverdagslivet. På YouTube sker det bl.a. ved ikke at fjerne fraklip og småfejl, men derimod at fremhæve dem via grafik og underlægningslyde.

De videoer mm., som børn og unge producerer, fungerer ofte som samlingspunkter og inspiration for andre børn og unge. I kommentarspor på billed- og videodelingsplatforme kan man således se, hvordan der udveksles erfaringer og tips mellem fans og følgere, der deler interesser for specifikke emner. Det er også i kommentarsporene, at stærke følelser – både positive og negative – kan komme til udtryk. At dele sit liv i lyd og billede indbefatter således også, at man stiller sig selv til skue og at man risikerer at skulle tage i mod negative og sommetider grimme beskeder.

Som microcelebrity behøver man ikke at have enormt store følgerskarer, før man kan være relevant for kommercielle interesser, såkaldt influencer-marketing. Det er netop en pointe, at det er den tætte relation til relativt få følgere, der kan være interessant for virksomheder. Der er flere mulige problematikker knyttet til disse former for markedsføring, herunder om influenter og følgere er i stand til henholdsvis at deklarere og gennemskue reklame og sponsorater.

Mange voksne er i tvivl om, om de skal give deres børn lov til at producere indhold til for eksempel YouTube. I den forbindelse kan det være relevant at overveje, hvad det er, barnet kan få ud af det, såsom sociale relationer og tekniske og fortællemæssige færdigheder – og om de samme ting kunne opnås gennem kreativ brug af mediet uden at indholdet nødvendigvis skulle uploades til YouTube. Hvis man på den anden side ønsker at støtte op om et barn eller en ung, der vil være youtuber, er det væsentligt at voksne fungerer som rammesættende guide.

Forslag til videre læsning:

Abidin, Crystal (2018): Internet Celebrity: Understanding Fame Online. Society Now, Emerald Publishing

Burgess, Jean & Joshua Green (2018): YouTube: Online Video and Participatory Culture, 2nd Edition. Polity

Johansen, Stine Liv (2018): YouTube – Nydelse og nørderi. Nordicom Information

KMD (n.a): YouTube-stjerners mor: Sæt dig ind i, hvad dine børn ser på YouTube. https://www.kmd.dk/Indsigter/YouTubestjerners-mor  (2. august 2018)