Hypereksperientialitet

Anders Hougaard

Institut for Sprog og Kommunikation

Syddansk Universitet

hougaard@sdu.dk

Hypereksperientialitet er en fællesbetegnelse for måder, hvorpå brug af medier—bevidst eller som medfølgende effekt—skaber perception, som overgår, intensiverer eller bryder grænserne for vores gennemsnitlige ’umedierede’ oplevelse af verden. Med moderne, mobile og kropsnære medier som smartphones og tablets er hypereksperientiel perception blevet en integreret del af vores daglige, interpersonelle og intime kommunikation i sociale medier, private billedbeskeder, video og meget mere. Men fænomenet breder sig ud over mange former for mediering og kan spores tilbage til hulemalerierne, hvor for eksempel dyr helt bevidst blev fremstillet med karikaturtræk (se Cheyne , Meschino og Smilek, 2009). Her illustreres to former for hypereksperientialitet: hyperkropslighed (”supersoma”) og ekstrakropslighed (”avatar”). Eksemplerne kommer fra Snapchat, live TV-dækning af Tour de France og filmen The Good, the Bad, and the Ugly.

Bemærk, at den hypereksperientielle effekt er en kombination af mange faktorer: tekniske muligheder i mediet, omstændigheder ved brugssituationen, den kropslige interaktion med mediet med mere. Hypereksperientialitet er altså ikke noget, der opleves i et teknisk medie men med et teknisk medie. Det der her forstås som ”mediet” er således ikke bare selve den teknologiske genstand og dens indhold men en større gestalt (udelelig struktur af elementer), der inkluderer den medieengagerende bruger og dennes omgivelser. 

Hyperkropslighed (”supersoma”)

Her er der tale om en medieeffekt, hvor den repræsenterede verden overgår sig selv i sin fremtoning for mediebrugeren.